POOLEN og Bullet Booking Præsenterer

Malk de Koijn

De danske sprogekvilibrister spiller i Poolen

I år er det 30 år siden, at de tre aliasser Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G slog rimene sammen og stiftede det der skulle skrive dansk raphistorie, gruppen Malk de Koijn.

Med mere end 25 år siden debutalbummet ”Smash Hit in Aberdeen” (1998), efterfulgt af storklassikeren ”Sneglzilla” (2002), der så igen blev efterfulgt af et comeback med albummet ”Toback to the Fromtime” (2011), har Malk de Koijn gang på gang slået deres navn fast som et af dansk raphistories allerbedste navne – ikke mindst live.

Til efteråret er de endelig igen at finde på de danske spillesteder, når de drager på en stort set udsolgt tour, hvor de svinger forbi Poolen to gange.

Udsolgt

9. november 2024
Dørene åbner
19.00
Show start
21.00
Pris
350 Kr.
DJ Turkman Souljah
Når dørene åbner til Poolen lørdag d. 9. november, står DJ Turkman Souljah klar bag pulten og sørger for den helt rette stemning inden Malk De Koijn går på scenen. DJ Turkman Souljah er en dansk-irakisk musikproducer, DJ og komponist. Siden år 2000 har han været en toneangivende pioner inden for pladespillerisme og som musikproducer og komponist til film, tv og teater. Desuden har han udmærket sig som pianist og kapelmester gennem utallige liveoptrædener både som solist og med diverse bands.