Med en lyd, hvor chill og melodisk house møder fængende, mesterlig sangskrivning, formår oskar med k at skabe musik, der både rammer kroppen og følelserne. Hans produktioner er kendetegnet ved klubfokuserede beats, smittende melodier og æteriske vokaler, som tilsammen skaber en atmosfærisk dybde, der allerede har fanget opmærksomheden hos både publikum og branchefolk.
På blot få måneder er oskar med k blevet et navn, man skal holde øje med. Hans seneste single, et samarbejde med den anerkendte Chill House-producer Avaion, har sikret ham brede redaktionelle placeringer på Spotify og rundet over en million streams i løbet af de første to uger. Oskar fortsætter konstant med at udfordre genrer og skubbe til grænserne, og hans musikalske visioner udfolder sig for alvor i liveformatet.
I Poolen kan publikum se frem til en performance, hvor de drømmende lydlandskaber og de følelsesladede hooks får nyt liv på scenen. Koncerten bliver en rejse ind i det univers, der gør oskar med k til en af de mest spændende nye profiler i nordisk elektronisk musik.
Du kan sikkert og nemt opbevare dine ejendele i vores elektroniske skabe, når du besøger Poolen. For at gøre dit besøg endnu nemmere, kan du booke dit skab på forhånd, så det er klar til dig, når du ankommer.
Skabet kan du tilgå så meget du lyster og åbne med din mobil under hele din aften i Poolen – desuden kan du dele skabet med dine venner. Vi har to størrelser: Large, der egner sig til 2-3 personer og medium til 1-2 personer.