Med sit karakteristiske glimt i øjet, sit skarpe flow og en karriere spækket med hits har Johnson for længst cementeret sin status som en af Danmarks mest legendariske rappere. Fra de tidlige dage i B.A.N.G.E.R.S. til solo-gennembruddet med Kig Forbi og Det Passer har han formået at forene humor, ærlighed og attitude i sin musik.
På scenen er Johnson kendt for sit nærvær og evne til at samle publikum på tværs af generationer. Med sit tidløse bagkatalog kan han levere en hitkavalkade, som få andre danske rappere kan komme i nærheden af.
Til jubilæumskoncerten kan publikum forvente en eksplosiv rejse gennem to årtiers dansk hiphop, hvor klassikerne møder nye bangers – alt leveret med den kompromisløse energi og selvironiske charme, der har gjort Johnson til et ikon i dansk musik.
Du kan sikkert og nemt opbevare dine ejendele i vores elektroniske skabe, når du besøger Poolen. For at gøre dit besøg endnu nemmere, kan du booke dit skab på forhånd, så det er klar til dig, når du ankommer.
Skabet kan du tilgå så meget du lyster og åbne med din mobil under hele din aften i Poolen – desuden kan du dele skabet med dine venner. Vi har to størrelser: Large, der egner sig til 2-3 personer og medium til 1-2 personer.