POOLEN og Bullet Booking Præsenterer

Malk de Koijn

De danske sprogekvilibrister er tilbage i Poolen to aftener

Sidste år fik den legendariske trios 30-års jubilæum lokket de tre bananer Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G på en tur rundt i landet. Publikum var mere end klar til en tur ind i Langstrands univers og spillestederne måtte melde alt udsolgt på ingen tid.

Men Malk De Koijn er slet, slet ikke færdige. 19. og 20. september omdanner de Poolen til Langestrand – og du er inviteret!

Malk De Koijn består af Anders Brixen, Janus Borup Staffe og Lasse Bavngaard aka Tue Track, Geolo G og Blæs Bukki. Gruppens arnested var det selvdefinerede Langestrands-univers, der indeholdt langt mere smil på læben og kreativ underfundighed end de gangster-attituder, som hip- hop musikken ellers var fuld af i start-90’erne. Malk De Koijn forenede allerede på debutpladen Smash Hit In Aberdeen’ fra  1998 det gode beat med en hidtil uhørt evne til at lave humørfyldte tekster med både bagtanke og balstyriske rim. Opfølgeren ‘Sneglzilla’ fra 2002 slog Malk De Koijns navn fast også uden for hiphop-verdenen. Igen var det kombinationen af de solide grundspor fra Tue Tracks DJ-hænder og gruppens tekstlige eskapader, der tog stikket hjem, og albummet blev først kåret til årets bedste af en enig dagspresse – og i 2011 sågar som det forgangne årtis bedste danske album overhovedet af Politikens læsere.

Det er svært at opdrive større begejstring end den, der i september 2011 blev Malk De Koijn til del for ’Toback To The Fromtime’, trioens første albumudspil i ni år. En enig presse hyldede albummet med fremragende anmeldelser, men først og fremmest viste fansene deres begejstring og sendte pladen til tops på hitlisten.

19. september 2025
Dørene åbner
19.00
Show start
21.00
Pris
430 Kr.

Book garderobeskab

Du kan sikkert og nemt opbevare dine ejendele i vores elektroniske skabe, når du besøger Poolen. For at gøre dit besøg endnu nemmere, kan du booke dit skab på forhånd, så det er klar til dig, når du ankommer.

Skabet kan du tilgå så meget du lyster og åbne med din mobil under hele din aften i Poolen – desuden kan du dele skabet med dine venner. Vi har to størrelser: Large, der egner sig til 2-3 personer og medium til 1-2 personer.

Book nu
Fotokredit: Gonzales Photo/Mathias Kristensen.