POOLEN og smash!bang!pow! Præsenterer

Franc Moody

Den festglade engelske electrofunk-duo Franc Moody kommer til Poolen

Med en anmelderrost koncert i Danmark i 2023, er der lagt i ovnen til en musikalsk festaften af de helt særlige, når den engelske duo gentager succesen den 12. april 2025.

Franc Moody finder deres inspiration i funk- og disco-historiens største øjeblikke. Fra 70’er-legender som Chic, Rick James, George Clinton og Sly Stone, 80’ernes synthesizerdrevne electrofunk og frem til mere nutidige navne som Jamiroquai, Jungle, Metronomy og Daft Punk anno ”Random Access Memories”.

Bag projektet finder man de to engelske musikere Ned Franc og Jon Moody. De mødtes i Londons club-undergrund tilbage i 2010’erne. Her slog de hurtigt pjalterne sammen og begyndte deres musikalske stjernefærd i diskokuglens lys. De debuterede i 2018 med ep’en med den sigende titel ”Dance Moves”, og i 2020 udkom debutalbummet ”Dream In Colour”. Udover at lave musik og at DJ sammen, driver de også deres eget label, House of FM.

Deres seneste studiealbum ”Into the Ether” udkom i 2022, men siden har makkerparret både udgivet remixalbummet ”Love in C Minor (Franc Moody Remix)” samt to singler i 2024: ”Going Through the Motions” og ”Fantasy” – sidstnævnte sammen med den australske duo Cosmo’s Midnight.

12. april 2025
Dørene åbner
18.30
Show start
20.00
Pris
340 Kr.

Book garderobeskab

Du kan sikkert og nemt opbevare dine ejendele i vores elektroniske skabe, når du besøger Poolen. For at gøre dit besøg endnu nemmere, kan du booke dit skab på forhånd, så det er klar til dig, når du ankommer.

Skabet kan du tilgå så meget du lyster og åbne med din mobil under hele din aften i Poolen – desuden kan du dele skabet med dine venner. Vi har to størrelser: Large, der egner sig til 2-3 personer og medium til 1-2 personer.

Book nu
Fotokredit: Gonzales Photo/Mathias Kristensen.