Refshaleøen, og Poolen, er allerede kendt som epicentret for store elektroniske events og festivaler. Det er derfor helt naturligt, at de elektroniske pionerer fra AV AV AV netop her præsenterer deres hidtil største og mest gennemførte produktion. Fans kan forvente en intens oplevelse, hvor trioen i en unik 360-graders opsætning bringer publikum tættere på end nogensinde før. Sidst AV AV AV spillede i et lignende setup, var i 2018, men nu vender det ikoniske format tilbage i en større og vildere udgave.
AV AV AV består af Martin Skovbjerg, August Fenger og Anders Dixen – tre af de mest toneangivende kræfter inden for dansk elektronisk musik. Deres nylige albumudgivelser (All Inclusive og Need 4 Speed) har befæstet deres position som bannerførere for elektronisk musik i Danmark, og AV AV AV har aldrig været større end nu. De to albums fra sidste år har cementeret deres status som legender og indvarslet en ny æra for bandet.
Med en unik sceneopsætning, massiv produktion og Poolens rå rammer er koncerten den ultimative AV AV AV-oplevelse og et ”must-see” for alle fans af elektronisk musik. Forvent en aften, der sætter nye standarder for elektroniske acts i DK.
Du kan sikkert og nemt opbevare dine ejendele i vores elektroniske skabe, når du besøger Poolen. For at gøre dit besøg endnu nemmere, kan du booke dit skab på forhånd, så det er klar til dig, når du ankommer.
Skabet kan du tilgå så meget du lyster og åbne med din mobil under hele din aften i Poolen – desuden kan du dele skabet med dine venner. Vi har to størrelser: Large, der egner sig til 2-3 personer og medium til 1-2 personer.