Skip to content

Poolen presents

Malk de Koijn

Malk de Koijn spiller igen i Poolen den 19. og 20. september 2025

Price
430 kr. inkl. gebyr
Doors
19.00
Show
20.30

De danske sprogekvilibrister er tilbage i Poolen to aftener

Sidste år fik den legendariske trios 30-års jubilæum lokket de tre bananer Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G på en tur rundt i landet. Publikum var mere end klar til en tur ind i Langstrands univers og spillestederne måtte melde alt udsolgt på ingen tid.

Men Malk De Koijn er slet, slet ikke færdige. 19. og 20. september omdanner de Poolen til Langestrand – og du er inviteret!

Malk De Koijn består af Anders Brixen, Janus Borup Staffe og Lasse Bavngaard aka Tue Track, Geolo G og Blæs Bukki. Gruppens arnested var det selvdefinerede Langestrands-univers, der indeholdt langt mere smil på læben og kreativ underfundighed end de gangster-attituder, som hip- hop musikken ellers var fuld af i start-90’erne. Malk De Koijn forenede allerede på debutpladen Smash Hit In Aberdeen’ fra  1998 det gode beat med en hidtil uhørt evne til at lave humørfyldte tekster med både bagtanke og balstyriske rim. Opfølgeren ‘Sneglzilla’ fra 2002 slog Malk De Koijns navn fast også uden for hiphop-verdenen. Igen var det kombinationen af de solide grundspor fra Tue Tracks DJ-hænder og gruppens tekstlige eskapader, der tog stikket hjem, og albummet blev først kåret til årets bedste af en enig dagspresse – og i 2011 sågar som det forgangne årtis bedste danske album overhovedet af Politikens læsere.

Det er svært at opdrive større begejstring end den, der i september 2011 blev Malk De Koijn til del for ’Toback To The Fromtime’, trioens første albumudspil i ni år. En enig presse hyldede albummet med fremragende anmeldelser, men først og fremmest viste fansene deres begejstring og sendte pladen til tops på hitlisten.

Adlyd

Adlyd er et af de mest markante nye navne i den danske hiphop-undergrund. Med hård hånd deler hun verbale flade ud, alt imens kringlede metaforer viser hendes skrøbelige sider. Hendes udtryk er både tilbagelænet og intenst, og hendes musik trækker tråde tilbage til 00’ernes danske hiphop, samtidig med at den peger frem mod genrens fremtid. Du kan forvente hård boombap, pakket ind i flydende harmonier, leveret med særlig overlegenhed. Adlyd har benene godt plantet i branchen, og hun har ikke tænkt sig at flytte sig.

Lockers

When you visit Poolen, you can safely and easily store your belongings in our electronic lockers. You can access your locker anytime during the event using your phone. Our lockers are perfect for sharing with friends.

To make your visit even more smooth, you can book your locker in advance. The locker will be ready for you upon arrival. Read more below