Skip to content

Poolen and Smash!Bang!Pow! present

King Gizzard & The Lizard Wizard

King Gizzard & The Lizard Wizard spiller koncert i Poolen den 14. november 2025

Price
400 kr. inkl. gebyr
Doors
19.00
Show
20.00
Sold out

Excentriske australiere inviterer til psykedelisk, alternativt rave

Forrygende King Gizzard & The Lizard Wizard giver deres største danske venuekoncert den 14. november i Poolen med et fænomenalt rave-set.

En dobbelt-hovedet tour, der ubesværet hopper mellem rave-set og koncerter, akkompagneret af nogle af Europas mest anerkendte orkestre og symfonier? Der er muligvis kun ét band i verden, der kan få det til at lykkes, og det er Australiens frie King Gizzard & The Lizard Wizard, som annoncerer en EU/UK-turné, der veksler mellem de to diametralt modsatte shows.

Med rave-sættene, som bl.a. kan opleves i Poolen i København, hentes der inspiration fra The Silver Cord, deres 2023-udflugt ind i elektronisk / synth-tung lyd. Forbered dig på at danse, mens KGLW udvikler sig i realtid – og tager deres omfattende værker gennem en fuldstændig forvandling – ved at bytte deres no-nonsense guitarer og fuzz-pedaler ud med et bastardiseret, fuldt modulært synthesizer-bord, der deler samme bankende hjerte som deres ethos – ambitiøst, improviseret og åbenbarende. Rave og flip ud.

Få bands har så monstrøst et kunstnerisk drive som King Gizzard & The Lizard Wizard, og hele 26 album er det blevet til siden 2012, senest det fremragende ”Flight b741” (2024), som lægger nye alen til bandets evigt ekspanderende udtryk. For er der én anden ting, der karakteriserer det australske afvigerband, er det deres fuldstændig respektløse tilgang til genrekonventioner og musikalske dogmer.

At lytte til et King Gizzard & The Lizard Wizard-album er en rutsjebanetur gennem et technicolor-badet eventyrland, akkompagneret af skiftevis florlet psykedelisk rock, fuzzy garagerock, funky ørkenjam, slingrende country, udknaldede synth-ekskursioner og skæve hiphopbeats. Man keder sig aldrig og overraskes konstant af bandets grænseløse idérigdom.

Live er King Gizzard & The Lizard Wizard en mindst lige så vital og vilter oplevelse, hvor bandets tætvævede sammenspil sikrer, at de fabulerende kompositioner aldrig løber løbsk. Hvilket de har demonstreret adskillige gange herhjemme. 

Der er således noget at leve op til, når de elskelige aussier vender tilbage til Danmark til efteråret, når de den 14. november giver deres hidtil største danske venuekoncert i Poolen.

Maddie Ashman

Lockers

When you visit Poolen, you can safely and easily store your belongings in our electronic lockers. You can access your locker anytime during the event using your phone. Our lockers are perfect for sharing with friends.

To make your visit even more smooth, you can book your locker in advance. The locker will be ready for you upon arrival. Read more below