Lej Poolen
Med en kapacitet på 2500 gæster, kan Poolen med dets industrielle rammer, store udendørs arealer og beliggenhed på Refshaleøen, danne ramme for jeres næste arrangement
I den gamle B&W lagerhal, er der mulighed for at skabe præcis den atmosfære og indretning, man ønsker, uanset om det er til konferencer, award- og tv-shows, messer, middage og sommerfester. Poolen danner normalt ramme for danske og internationale artister, og har in-house et professionelt lys- og lydsetup, stor scene samt en 8×4,5 meter, stor LED-skærm.
Den store hal er delt i to niveauer med den store balkon, hvorfra der er udsigt over resten af rummet og som kan integreres i arrangementet til alt fra break-område til intimt middagssetup.
Ved leje af Poolen medfølger et 1500 m2 stort, lukket udendørsareal med barer, garderobe og mulighed for afslappet ophold. Der er udsigt til de ikoniske bygninger på og omkring Refshaleøen, og med store, frie arealer er der mulighed for at leje ekstra udendørsareal på det gamle værftsområde samt nem adgang for både parkering og busser.
POOLENs team består af professionelle specialister indenfor både events og koncerter, og kan hjælpe med at finde frem til det set-up som passer til jeres arrangement.
Mangler du hjælp til at afholde dit næste arrangement, så kan vi eller vores gode samarbejdspartnere, helt sikkert hjælpe dig med at stå for alt fra ide til eksekvering. Kontakt os for priser, ledighed og andre spørgsmål på [email protected]
Konferencer og messer
For konferencen, som ønsker at bryde med det klassiske set-up, er Poolen det ideelle venue. I omgivelserne fra det gamle B&W-værft med udsigt til Copenhill og gode muligheder for både parkering og busser, kan man skabe et set-up som skiller sig ud med den kant, rå æstetik og historie, som Refshaleøen er kendt for.
Corporate events
Awards, tv-shows, sommerfester, julefrokoster, middage
I den gamle kabelhal er der højt til loftet, få begrænsninger og mulighed for at tænke skævt, stort og helt almindeligt. Vi har ingen faste bordopstillinger, måder man skal gøre tingene på. I stedet, vil vi hellere have at man kan skabe lige det arrangement, som man ønsker. Enten ved at stå for det hele selv – eller få en hjælpende hånd af vores hold af dygtige, erfarne projekt- og produktionsledere.
Photoshoots og modeshows
Lej Poolen til photoshoots, modeshow eller som showroom, og skab det univers i den gamle hal som du ønsker. Med mørklagte loftsvinduer og store, frie arealer, fungerer den gamle hal som en black box. Træder man udenfor, er området rigt på industrielle detaljer, Refshaleøens historiske bygninger og det store bassin i den gamle tørdok, som Poolen har sit navn efter.